De er for det meste i vejen - for bilerne. Maskinerne kan ikke betjenes af børn. Vort samfund har ikke brug for dem, ungdommen er som helhed udelukket fra et normalt arbejdsliv. Vi har henvist dem til at være forbrugere, og de får ikke mulighed for at tage del i den produktion, som de voksne udfører, og med den velstand vi oplever, er det ikke mærkeligt, at de konsumerer, til tider ud over alle grænser.
Man ved ikke, hvad man skal sætte børnene og de unge til. Og i det perspektiv bliver skolen en opbevaringsplads. En hensigtsmæssig måde at holde de unge ude a cirkulationen på, men samtidig en meningsløs tilværelse for mange af dem. Vi, der er opvokset på landet, kan huske den forskel, der var på det helt lille barn og på barnet, der som 4-5 årig kunne gøre nytte ved at udføre et arbejde, der havde betydning for hele familiens eksistens.
Jeg husker fra min egen barndom, at en af mine allerførste pligter bestod i at sørge for, at der altid var tørv i tørvekassen. Dette arbejde fik betydning for mig på den måde, at jeg fik status på grund af min brugbarhed, og i takt med alderen voksede opgaverne. I dag har de unge ofte blot den tvivlsomme ære at blive kaldt teenager.
Der er ikke tale om, at det er et komplot af onde viljer, der har skabt vort nuværende samfund. Vi har bare ligesom bevidstløst fundet os i en udvikling uden at kunne overskue konsekvenserne af det, vi lod ske. Vi blev slaver af vore redskaber. Kører man med trillebør, kan både unge og ældre være med. Bruger man lastbil, bliver det et specialarbejde, som kun den voksne kan udføre.
På Birkegården håber vi at kunne give de unge fornemmelsen af, at vi har brug for dem, idet vi der har en masse muligheder for at give dem meningsfyldte opgaver. Jeg bil her nævne nogle af de aktiviteter, vi har til hensigt at beskæftige de unge med i deres fritid.
De skal tage del i landbrugets drift, de skal være med i gartneriet og selv ordne deres værelser. Det kan ikke være rigtigt, at en voksen skal gøre rent efter et ungt menneske på 15-20 år. De unge skal også være med til at rette aftensmaden til, ordne deres eget tøj osv. Ved disse arbejder vil der kunne tjenes penge, som vil gå i en fælles kasse, og en gang om måneden vil der blive taget stilling til, hvad pengene skal bruges til. Det kan f.eks. være til fælles udflugter, indkøb af fælles goder - vi skulle gerne snart i gang med at bygge vort eget svømmebassin - og en sjælden gang vil en del af pengene blive udbetalt til de enkelte elever. Vi håber også med tiden at få en del dyr på gården, og det skal ikke blot være kæledyr, men også rigtige nyttedyr.
Hver tirsdag aften holder vi en "åben hus" aften, hvor forældre, pårørende og lærere ved Jyderup Realskole altid er velkomne til en uformel hyggesnak med os og eleverne over en kop te eller kaffe. Hver anden torsdag håber vi at kunne få besøg af et menneske, der kan fortælle os noget om livet uden for vor aktionsradius - erhverv - litteratur - teater - hobbies - rejser og lignende, så vi ikke vokser fast i vor egen lille andegård.
Selv om der her bliver mange ting at beskæftige sig med, vil det væres os meget magtpåliggende at yde den bedst mulige kontrol og hjælp til lektielæsning, så eleverne møder velforberedte i skolen.
Udover os er der på Birkegården ansat pedel Alex Lauridsen og hustru Irene Lauritsen, der også skal deltage i beskæftigelsen og tilsynet med de unge.
Den nye afdeling starter efter sommerferien, og vi ser frem til nogle særdeles interessante og spændende arbejdsår - ikke blot for os, men også for de unge, der skal bo hos os.
Birte og Ejvind Kjølby1 |
|
